Folkeuniversitetet: Nyere tysk litteratur
- Tid
- 13:15 - 15:00
- Sted
-
Taastrup Bibliotek
Taastrup Hovedgade 86,
2630 Taastrup - Klassikerrummet
Vi bevæger os fra Kehlmanns underholdende og ironiske portræt af oplysningstidens videnskab i Opmålingen af verden (2005), over Erpenbecks intense fortælling i Kairos (2021) om kærlighed og politisk forfald i DDR’s sidste år, til Stanišić’ legende og bevægende skildring i Herkomst (2019) af migration, erindring og tilhørsforhold i spændingsfeltet mellem 1990’ernes krig og nutidens Europa.
Med udgangspunkt i romanerne Opmålingen af verden, Kairos og Herkomst stiller vi skarpt på, hvordan Tyskland og Europas moderne historie tænkes og fortælles i den nyere tyske litteratur samt på, hvordan den tager livtag med spørgsmål om viden, historie, identitet og hukommelse.
Folkeuniversitetet i København åbner for tilmelding d. 10. juni.
Pris kr. 420,- (billetten gælder til alle 3 forelæsninger)